Kom og mød dine naboer! Det første arrangement af sin slags i år!
Søndag den 19. september 2010 fra kl. 14 – 17 holdt vi et arrangement for alle beboere i afdeling 60.
28 familier i afdeling 60 havde tilbudt at medbringe en ret hver til en fælles buffet. Der var mad fra mange steder i verden og mulighed for, at smage på mange spændende retter.
Vejrudsigten var lidt ustabil, så derfor blev der sæt et fælles telt op i midten af gården, hvor den fælles buffet kom til at stå. Nogen beboer synes det var lidt køligt, så selskabslokalet blev åbnet og vi lavede også en fælles buffet der.
Oppe i gården blev der pustet balloner op til børnene. Det synes børnene var sjovt og nogle af de voksne. Det er ikke så tit man får lov til, at bruge Helium fra en flaske.
Isbutikken ”Espresso” havde doneret is til børnene, men der var nok til alle både store og små. Det blev serveret omkring kl. 16.
Stemningen var rigtig god og der var et fint fremmøde. Alderen var fra 0 – 101 år og det er i sig selv fantastisk.
Da klokken var ca. 16.30 kom regnen og den var kraftig. Teltet fik en ny funktion og de beboere som var i gården søgte alle læ her. Det er hyggeligt at være tør og høre regnen tromme på teltdugen.
Da regnen stillede af, pakkede vi sammen, ryddede op og lovede hinanden, at sådan en hyggelig eftermiddag, kunne vi godt lave en anden gang.
På bestyrelsens vegne vil vi gerne takke for, at så mange har doneret til eftermiddagens arrangement. Det gjorde dagen til noget ganske særligt. Her tænker vi på;
- De mange familier som kom med mad
- Isbutikken som leverede is
- Cykelhandleren som leverede en kasse med lakridser
- Butikken ”Mango” som leverede sodavand og frugt
Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen.